Aalborg Universitet har indledningsvist i projektet stået for at gennemføre en undersøgelse af højtuddannedes muligheder for ansættelse i små og nye virksomheder. De deltagende institutioner har alle erfaringer, som skal bringes ind i analysearbejdet. F.eks. er aftagerne fra erhvervsakademierne allerede små og mellemstore virksomheder og det er en interessant vinkel at bringe ind i analysen.

Resultaterne fra undersøgelsen bruges som afsæt for konceptudvikling og best-practice beskrivelse, herunder afdækning af på hvilke fagområder virksomhederne har behov for arbejdskraft samt identificere konkrete virksomheder, vi kan samarbejde med undervejs i projektet i forbindelse med blandt andet praktikforløb, talentforløb og innovationssamarbejder. Undersøgelsen giver desuden input til, hvor der vil være behov for at kompetenceudvikle og holdningsbearbejde de studerende, der skal deltage i projektets aktiviteter.

Undersøgelsen kobles sammen med en indledende analyse under ledelse fra Campus Varberg. Denne analyse udspringer af en udfordring, som er forbundet med den accelererende vækst i Varberg og som skal se på de udfordringer, der er for nye brancher og virksomheder med at få arbejdskraft med de rette kompetencer. En opgave, som Campus Varberg arbejder regelmæssigt med gennem forskellige uddannelsestilbud. Udfordringen i dag er at finde effektive strategier og metoder til dette arbejder, så vi skaber en koncentration i arbejdet og blive bedre til at ramme det rigtige.